Sange til fællesskabet – PH på nudansk

 

PH – Poul Henningsen – er en rød tråd i “Sange til fællesskabet”. Den folkekære arkitekt, debattør samt revy- og visemager rækker langt ud over sin egen generation og fanger stadig nye øren, ligesom han har fanget og fascineret de to medlemmer af duoen Pernille Hansen & Henrik Olafsson.

Sange til fællesskabet er dog ikke kun PH. Det er også andre af den tids frisindede og rytmeglade poeter som fx. Kaj Normann Andersen og Bent Fabricius Bjerre. Og det er sange fra frihedselskende poeter i andre verdensdele, i kamp for national selvbestemmelse – sangere som Victor Jara, Violeta Parra og Pablo Milanes.